[Hjem] [Om] [Konsulent]

Hjælp til hjemmeside, domæne og email

Enkle råd til dig der overvejer en hjemmeside til din virksomhed, men ikke har brug for at købe "den store pakke" der ofte tilbydes. Hvis du ikke har brug for at betjene dine kunder via din hjemmeside, kan du sandsynligvis nøjes med "den lille pakke".

Oprettelse af domæne, hjemmeside, email mm.

Det hurtigste er at hyre en it-person eller firma til at oprette domæne, webhotel, hjemmeside og hvad der ellers er. Det er hurtigt og du får leveret en køreklar og fungerende hjemmeside med det nødvendige. Du sparer tid og frustrationer men skal til gengæld betale for det leverede.

Har du mod på det kan du selv kontakte en udbyder af webhoteller der sørger for domæne, emails og lignende. Det kræver en lidt teknisk forståelse selvom det ikke er så svært. Webhosting og Surftown er gamle og velkendte hosting udbydere med fornuftige priser. Du kan også blot søge efter "hosting firma danmark". Der findes flere oversigter men husk den kritisk sans da en del af siderne får provision for at sende kunder videre.

Pris for domæne og webhotel

De basale omkostninger er typisk meget lave. Et domæne koster ca 50 kr om året og en enkel og fornuftig webhotel op til maksimalt 100 kr om måneden. Det er derfor meget billigt at have egen hjemmeside.

Pris for at lave hjemmesiden

Har du blot brug for et visitkort kan dette laves fra 1500 kr til 5000 afhængigt af ønsker til funktionalitet.

Har du brug for database, webshop eller lignende så stiger prisen og afhænger af den tid der skal bruges.

Wordpress eller bare HTML

Wordpress er et meget brugt system til hjemmesider. Det er et godt og fleksibelt system men det skal vedligeholdes men kræver ofte speciel viden som du skal købe dig til. Selve Wordpress er nem at bruge for enhver men er tidskrævende at optimere og det kan være vanskeligt at få systemet til at køre sikkert og hurtigt hvis man ikke har den fornødne viden.

Jeg anbefaler at du går udenom Wordpress hvis du har brug for bestemte moduler eller funktionalitet. I stedet kan du lave en meget hurtigere og enklere hjemmeside med god gammeldags HTML.

Har du allerede en hjemmeside kan du teste den på Gtmetrix og få en god ide om brugbarheden. Den side du kigger på har værdier efter en test: PageSpeed Score - A(100%), YSlow Score - A(97%). Loadtiden er mellem 0,2 og 0,5 sekunder afhængig af hvor det testes fra. Men prøv selv

Bliv fundet på Google

SEO - Søgemaskine optimering - er svært og meget dyrt. Du kan gøre rigtig meget selv for at få din hjemmeside indekseret med de rigtige søgord og fundet via søgemaskinerne.

For at det skal lykkes skal du bruge noget tid på at analysere hvad dine besøgende leder efter og hvordan de finder din hjemmeside. Kommer de besøgende ved at indtaste din hjemmesides adresse eller kommer de via en søgemaskine? I begyndelsen er det måske mest via søgemaskine og du kan/skal selvfølgelig hjælpe dem.

Ønker du at blive fundet på google og andre søgemaskiner skal du overveje dine søgeord, din H1 overskrift, indeholdet af titel og stien til dine undersider.

Brug et enkelt søgord eller søgebegreb for hver side og undgå at bruge samme søgeord på flere sider.

Med disse simple råd er du allerede i gang. SEO bureauer tager typisk 4-5000 kr om måneden for at gøre din hjemmeside klar til google. Følg med i Amino forum og lær af andres erfaring med SEO

Hurtig hastighed på hjemmesiden

En kendt motto lyder sådan

God design er så lidt design som muligt.

Ingen unødvendig bling-bling giver dig en hurtigere hjemmeside!

Denne side indlæses på ca 0,3 sekunder og har ingen billeder, ingen videor eller andet unødigt. Siden er op til 20 gange hurtigere end en almindelig hjemmeside der indlæses på ca 6 sekunder. Har du virkelig brug for store billeder, video, PDF og andre "smarte" ting.

Kontakt

Email: [email protected]